Rie Ravn -Center for Hundeadfærd

-startede hundetræning på Essen i Kolding i 2000, og i januar 2003 åbnede vi Adfærdscenteret med uddannelse, foredrag og shop med foder og tilbehør. Målet var -og er stadig- at hjælpe og vejlede hunde og deres ejere, så samværet mellem de to foregår på en harmonisk og behagelig måde - for alle parter!

Stitch

Om Centret

Rie Ravn -Center for Hundeadfærd -oprindelig Kolding Hundeadfærdscenter-startede hundetræning på Essen i Kolding i 2000, og i januar 2003 åbnede vi adfærdscenteret med foredrag og shop med foder og tilbehør. Målet var -og er stadig- at hjælpe og vejlede hunde og deres ejere, så samværet mellem disse foregår på en harmonisk og behagelig måde - for alle parter!

I dag aflives der mellem 11 000 og 15 000 hunde om året alene pga. "adfærdsproblemer" og det i lille Danmark! Det svarer til over 50 hunde om dagen!!! For at hjælpe disse hunde og deres ejere fra at blive endnu et nummer i statistikken blev adfærdscenteret oprettet for at kunne vejlede i  spørgsmål vedrørende hundens adfærd, dens sygdomme og give en vifte af behandlingsmuligheder.

Adfærdscenteret kan henvise til behandlere af både fysiske og psykiske problemer, idet vi både har dyrlæger, akupunktører, kiropraktikere, hundemassører og adfærdsspecialister tilknyttet. Vi har en  afdeling for omplaceringshunde, så de hunde, der er blevet opgivet af deres ejere får en chance mere.

Det er Center for Hundeadfærds formål at forebygge "problemhunde" vha. oplysning og træning, samt at hjælpe de hunde og ejere, der allerede er kommet skævt ind på hinanden.

Derudover optages der hvert år i januar og august nye elever på adfærdsinstruktøruddannelsen og adfærdsspecialistuddannelsen til at varetage lignende opgaver andre steder i landet.

Rie Ravn -Center for Hundeadfærd drives af hundeadfærdsinstruktør

Kent Staub og adfærdsspecialist Rie Ravn.

Ideologi

Det er vigtigt for os, at det, vi laver, har en høj kvalitet, og at vi kan stå 100% inde for det. Derfor har vi valgt at begrænse vores ydelser til kun at omfatte de ting, vi er sikre på, er i orden.

Vi lægger stor vægt på, at der kigges på hele hunden, og har derfor et konstruktivt samarbejde med en bred vifte af eksperter indenfor adfærd og helbred.

Mission/Vision

Hvad kan vi tilbyde?

Hundetræning

Adfærdskonsultationer

Uddannelse

Kurser

Foredrag

Bøger

Salg af seler og liner